Før åbent hus: Stor forventning til Aygo X

Den ny Aygo X. Foto: MTH Biler

100%

ANNONCØRBETALT INDHOLD


NYKØBING: “Jeg kan afsløre, at vi har en ordrebank på 165 biler bare i Nykøbing. Det er rigtig fint.”

Kasper Søndergaard, sælger hos MTH Biler i Nykøbing, ser optimistisk på fremtiden både på kort og længere sigt.

Lige forude venter en weekend med åbent hus i afdelingen på Fruevej i Nykøbing. Og på længere sigt er ikke mindst forventningerne til den nye familiebil Aygo X så store, at man er klar med en positiv status.

Også på det generelle plan.

“Det går fint. Der er masser af nyheder, og der er også meget nyt i forhold til elbiler. Det er der meget interesse om i forhold til forbrugspriser, og hvordan det er at drive en bil i dag. Det skaber en masse aktivitet,” siger Kasper Søndergaard.

Han tilføjer, at ikke mindst det flotte forårsvejr, vi har haft i efterhånden et stykke tid, skubber interessen for ny bil den rigtige vej.

“Så længe blomsterne springer ud, og vejret er okay, er der pr automatik interesse for at komme ud og kigge på noget. Så forårsstemning giver også lidt mere trafik ved os,” siger han.

 

Ny facade på vej

Det er lørdag og søndag fra klokken 11 til 16, at Toyota-forhandleren i Nykøbing slår dørene op – lige som hos MTH Bilers øvrige afdelinger. Det bliver i øvrigt med en buket blomster til Mors Dag for de første 30, der prøvekører den nye Aygo X.

Endnu en nyhed af den lokale slags er på vej hos MTH Biler. Som forbipasserende på Fruevej formentlig har bemærket, er håndværkere travlt beskæftiget med en makeover af butikken.

Hvornår arbejdet er gjort, er ikke helt på plads endnu, men forventningen er stor også her.

“Det bliver en helt ny facade med nye vinduer og nyt udhæng. Det bliver en helt anden butik at komme til,” siger Kasper Søndergaard.

Ingen resultater