Vestjyde på ulovlig biltur (opdateret)

Modelfoto: Rigspolitiet

100%

ERSLEV: Natten til fredag valgte en politipatrulje at se nærmere på en bil, som klokken 01.30 kørte på Doktor Lunds Vej.

Det var ikke den 73-årige kvinde fra Lemvig, som ejer bilen, der sad bag rattet, men en 31-årig mand fra samme by.

Han havde til gengæld en endnu ukendt mængde euforiserende stof i blodet, og så kørte han også uden at have et kørekort.

Det fik han sigtelser for, og kvinden får også en for at låne sin bil ud til en person, der ikke må køre.

 

Stjal computere ved indbrud i firma

TØDSØ: Politiet har fredag formiddag undersøgt et indbrud, som skete klokken 04.25 hos Vilsund Blue i Food Parken.

Med et koben blev der brudt op ind til nogle kontorlokaler, hvor meget blev gennemrodet. Udbyttet blev umiddelbart til to bærbare computere.

Politiet fandt lidt spor, som skal undersøges nærmere efter gerningsmanden eller -mændene.

.

HUSK: Alle voksne, også uden abonnement og fra samme husstand, kan deltage i lodtrækningen om et luksusophold for to i Prag ved at tilmelde sig vores nyhedsbrev nederst på siden. Læs mere her.

Ingen resultater