Kvindelig uheldsbilist sigtet for spirituskørsel

Foto: presse-fotos.dk

100%

NYKØBING: Hos politiet har man nu fået set nærmere på de forskellige oplysninger, som er blevet samlet om uheldet søndag sidst på eftermiddagen i rundkørslen Elsøvej og Limfjordsvej.

Her kørte en 25-årig kvinde ligeud i krydset og endte i noget beplantning midt i rundkørslen.

”Hun er blevet sigtet for spirituskørsel,” fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi, og det er vurderingen, at hun kørte alt for hurtigt ind i rundkørslen.

Den 25-årige kvinde kom ikke til skade ved uheldet, men taget måtte skæres af bilen for at beredskabsfolkene kunne få hende ud.

Få KunMors som din lokale avis! Tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden og modtag hver eftermiddag en e-mail med oversigt over det seneste døgns artikler. Nyhedsbrevet er gratis og kan frameldes når som helst.

Ingen resultater