THISTED: I weekenden gjorde tre personer fra Mors sig bemærkede på diskotek Dampmøllen i Thisted.
To mænd fra Mors på henholdsvis 19 og 21 år gjorde det på den kedelige måde, da de klokken 01.55 søndag morgen var gerådet i slagsmål i og ved Dampmøllen, og det endte med, at de begge i første omgang blev bortvist med karantæne i to år mod at komme på stedet.
Den 21-årige får også en ekstra afregning med samfundet, da han nægtede at opgive sit navn til de betjente, som blev tilkaldt.
Den tredje person var en 19-årige kvinde fra Mors, og det var for hende en kedelig måde, da hun opdagede, at hun havde mistet en kortholder af mærket ”Gucci”.
Ifølge anmeldelsen til politiet indeholdt den blandt andet lidt kontanter, et kreditkort samt et sundhedskort. Alt til en værdi af et par tusinde kroner.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om en flaske portvin fra Prebens Vinhandel til en værdi af 325 kroner. Læs mere her.