Sigtet for vold til gymnasiefest

Modelfoto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: En fest på Morsø Gymnasium fredag aften endte kedeligt for en thybo og en morsingbo.

For sidstnævnte med en flænge under det ene øje og en bule, da den 18-årige omkring klokken 23 fik to knytnæveslag i ansigtet af en 17-årig fra Thy.

Ifølge politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi er der ikke yderligere om voldsepisoden og dens baggrund, men den 17-årige er sigtet og kan se frem til et retsligt efterspil.

Samme aften fik en 18-årig kvinde fra Nykøbing stjålet en sort Valentino taske og ifølge anmeldelsen til politiet havde den og indholdet en værdi af 2200 kroner.

Få KunMors som din lokale avis. Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev nederst på siden og modtag det seneste døgns artikler i din mailboks hver eftermiddag. Nyhedsbrevet er gratis og kan afmeldes når som helst.

Ingen resultater