MORS: Både fredag og søndag aften gik det galt for to knallertkørere på Næssundvej, hvor den ene kom til skadet med et ben.
Første uheld var fredag klokken 22.44, hvor en politipatrulje var kommet til stedet, efter en 47-årig mand fra Nykøbing var væltet med sin lille knallert.
Manden var dog ikke kommet til skade, men blev vurderet til at være påvirket af spiritus.
Søndag aften klokken 23.19 var det så på Næssundvej ved Karby, hvor en 36-årig mand væltede på en lille knallert.
Han var kommet til skade med det ene ben, men nåede dog inden ambulancen kom frem at kalde betjentene en hel del ukvemsord, så nu bliver der ikke kun tale om sigtelser for at køre spirituskørsel og uden forsikring på køretøjet, men også for fornærmelig tiltale af politiet.
Få KunMors som din lokale avis!
Tilmeld dig nyhedsbrevet nederst på siden. Så modtager du hver dag lige efter klokken 17 en e-mail med overblik over det seneste døgns artikler.
Nyhedsbrevet er gratis for både abonnenter og ikke-abonnenter.