Få ro og omsorg hos din lokale bedemand

100%

Annoncørbetalt indhold


Hvorfor en lokal bedemand?

Vi holder meget af at være bedemænd i dette hjørne af landet. Vi kender thy- og morsingboerne foruden de lokale gravere og præster. Det gør, at vi på en hurtig og personlig måde kan hjælpe med at få alle detaljerne på plads.

Herude holder vi meget på traditionerne. Mange pårørende ønsker stadig, at vi synger afdøde ud, og at de som pårørende følger rustvognen og kører forbi afdødes hjem, hvor der evt. er lavet en blomsterseng ved hjemmet. Disse traditioner ses ikke så meget, hvis man bevæger sig længere østpå i landet.

 

Vi skal lave den allerbedste afsked

Som bedemænd er vi de pårørendes ambassadører. Vi skal hjælpe med at give de pårørende den allerbedste afsked med deres kære, som de kunne tænke sig – naturligvis med respekt for afdøde og dennes ønsker. For os er det en gave at få lov til at være bedemænd og gøre en forskel. Når vi sidder omkring bordet med de pårørende og hører de gode historier og fortællinger om afdøde, giver det os mulighed for at hjælpe med at lave den helt rigtige afsked. Derfor betyder det også meget for os, at vi har sat ordentlig tid af. Tid til samtalen, tid til de pårørende og tid til det praktiske.

 

Alle begravelser er personlige

Der er selvfølgelig forskellige traditioner forbundet med en afsked, men der er ikke én bestemt måde, det skal gøres på. Vi prøver altid at få en god fornemmelse af, hvad det var, der betød noget for afdøde, og hvad der betyder noget for de efterladte. Nogen ønsker en højtidelighed med solist i kirken, andre en udsyngning fra haven med markblomster. Afdøde kan blive begravet i alt fra habit til jagttøj, eller hvad vedkommende befandt sig godt i. Det vigtigste er, at de pårørendes og afdødes ønsker bliver efterlevet. Vi forsøger altid at være kreative i de rammer, vi skal bevæge os indenfor.

 

Vi er fluen på væggen

Når vi tænker på vores arbejde, er det vigtigt for os, at vi er fluen på væggen. Vi hjælper med, at der bliver styr på det hele – lige fra blomster til transport af kisten. På den måde sørger vi for, at det hele glider, så de pårørende og familien kan være helt trygge og rolige i deres afsked med afdøde – dog uden at vi fylder eller bliver lagt mærke til.

——–

Min sidste vilje

Alle ved, at vi en dag skal herfra, men ikke alle ved, hvordan de ønsker, at den allersidste rejse skal foregå. Kig forbi vores forretning på Limfjordsvej 42A i Nykøbing eller Bisgårdsgade 6 i Thisted og få folderen ”Min Sidste Vilje”. Her kan du udforme en personlig, skriftlig erklæring, der fortæller de efterladte, hvilke ønsker du har til din begravelse eller bisættelse.

 

Elysium Begravelsesopsparing

Foreningen Danske Bedemænd tilbyder en særlig opsparingsordning, hvor man kan spare op til sin begravelse gennem en sikker fond. Man må max. indskyde 35.000. Ring gerne til os på 97711171, hvis du vil starte en Elysium begravelsesopsparing.


Indholdet i dette inserat er skrevet af annoncøren. Ønsker din virksomhed at annoncere på KunMors, kan du læse mere om det her.

Ingen resultater