Kvinde havde kokain to steder

Foto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: En 25-årige kvinde fra Mors kan nu se frem til et retsligt efterspil for besiddelse af kokain.

Søndag morgen klokken 02.10 valgte en politipatrulje at se nærmere på, hvad den 25-årige kvinde, der var på vej ad Bryggergade i Nykøbing, havde på sig og fandt derved 1,5 gram kokain.

Et besøg hjemme hos den 25-årige gav yderligere 6,1 gram kokain, og kvinden skal nu betale mindst en bøde for at besidde stofferne.

 

Mistede sin pung i Rema 1000

NYKØBING: En 73-årig mand fra Mors anmeldte 29. april, at han 20. april havde fået stjålet sin pung ved kassen i Rema 1000.

Den 73-årige har forklaret til politiet, at en firskåret mand, omkring 175 cm høj og dansktalende, havde stået meget tæt ved kassen. Da den 73-årige påtalte afstandskravet, forsvandt den anden mand, men den 73-åriges pung, som havde været i en lomme på låret, var væk, da han skulle betale.

Denne artikel er gratis for alle. Ønsker du fuld adgang til alt på KunMors, kan du få det her helt ned til en pris, der svarer til 49 kroner om måneden.

Ingen resultater