MORS: Fra 1. april bliver KunMors en mere synlig del af bybilledet end nu.
Vi har indgået en aftale med Sparekassen Vendsyssel om at leje dens tomme butikslokale på adressen Algade 28, st. th. Så om en måned bliver det muligt at kigge forbi, hvis man har spørgsmål eller tips til gode historier – eller hvis man skal høre om vores fordelagtige tilbud på at tegne abonnement.
De er ekstra gode lige nu. For at markere genåbningen af de lokale butikker har KunMors købt gavekort for 10.000 kroner hos Mors Handel. Og dem forærer vi til nye læsere!
Bliver du blandt de første 50 til at udnytte først til mølle-tilbuddet og køber abonnement for 12 måneder frem, vil du senere kunne afhente et gavekort på 200 kroner hos Clock Huset på Algade 19.
KunMors har eksisteret i 13 måneder og nærmer sig 3000 opdateringer med det til fælles, at de alle sammen handler om Mors. Køber du abonnement for 12 måneder, svarer prisen for en hel husstand til 49 kroner om måneden = 588 kroner.
Og lige nu følger der altså et gavekort på 200 kroner med som velkomst.