Giv KunMors i julegave

Se her, hvor nemt du giver et abonnement på øens eget medie til en, der vil følge med.

julegave-aspect-ratio-1232-802

Julen nærmer sig. Allerede nu kan du meget nemt købe et abonnement på KunMors til en, der vil følge med i livet på Mors.

100%

JULEGAVE: De bedste gaver er dem, der bliver ved med at give. Hvis du giver et abonnement på KunMors i julegave, er du med til at give dag efter dag.

Så tit udkommer vi nemlig med nye artikler, og det nyder en stor del af øens befolkning godt af. Måske kommer nogen i din familie til at gøre det samme.

Du kan nemlig give et abonnement på KunMors i julegave – og det er endda meget nemt:

  1. Skriv til os på e-mail: kunmors@kunmors.dk og fortæl navn, adresse, e-mail og telefonnummer på den, der skal have et abonnement.
  2. Fortæl os, om det skal være et abonnement på 1 måned (79 kroner), 3 måneder (199 kroner), 6 måneder (399 kroner) eller 12 måneder (699 kroner).
  3. Afvent bekræftelse og faktura fra os.

Når fakturaen er betalt, kan du hente et julegavebevis hos KunMors i Algade 28, st. th. Det får du i en lamineret udgave lige til at pakke ind og lægge under juletræet. Og modtageren får selvfølgelig ikke noget at vide, før gaven bliver pakket op.

Til gengæld kan han eller hun derefter komme forbi vores kontor med sin PC, iPad eller mobiltelefon. Så hjælper vi med at gøre det ekstra nemt at logge ind på øens eget medie.

NB: Et julegaveabonnement stopper ved udløb – med mindre modtageren selv tager kontakt og beder om at få det forlænget. Det valgte de fleste fra julen 2023 at gøre.

FAKTA

KunMors har eksisteret siden januar 2020 og har udkommet alle dage siden da – helt uden undtagelse.

Vi udkommer hver dag året rundt med nye artikler om lokalsamfundet på Mors. Om politik, samfund, sport, kultur, politi- og retsstof, læserbreve, navnestof, portrætter, podcast-produktioner og meget mere – alt sammen med det fælles kriterium, at det hele handler om Mors.

Du kan også købe et abonnement til dig selv lige her.

Ingen resultater