Nyt om hjemmesiden: Vi har flyttet dødsannoncerne – og nye tiltag er på vej

KunMors v. 2.0 er stadig i sin indkøringsfase. Flere ændringer er på vej.

kunmors-logo-2-aspect-ratio-1232-802
100%

KUNMORS: Man skal altid lytte til kunderne, og det har KunMors nu også gjort.

Da vi for nylig fik ny hjemmeside, holdt blandt andet dødsannoncerne flyttedag til en placering længere nede på siden – sammen med jobannoncer, tid & sted og krydsord.

Det var ikke en optimal placering, viste det sig på reaktionerne fra læserne, så nu har vi flyttet dødsannoncerne tilbage til topmenuen, hvor de nu igen har deres eget menupunkt.

Og flere ændringer er på vej. Her er en aktuel status:

  • Efterlysninger: På forslag fra læsere opretter vi en kategori til efterlysninger. Hvis man savner sit kæledyr, kan man sende en efterlysning med et billede til os, som vi så publicerer i håb om at hjælpe kæledyret hjem til familien.
  • Tekststørrelse: Nogle synes, at teksten på den nye hjemmeside er for lille, andre finder den passende. Vi arbejder på at tilkoble et modul, så man selv kan justere teksten til den størrelse, man vil have.
  • Højtlæsning: Med det modul bliver det også muligt at få læst teksten på artiklerne op. Det vil gøre det meget nemmere for blinde og svagtseende at følge med på KunMors.
  • Krydsord: Vores leverandør er på trapperne med nye krydsord. De er meget tæt på at være klar til glæde for de læsere, der savner dem.
  • Tid & sted: Vores side for lokale arrangementer bliver inden længe overtaget af Kultunaut. Det bliver med et flot og moderne design – og med stor brugervenlighed. Hvis du lige nu har et arrangement på den nuværende tid & sted-side, skal du ved skiftet til Kultunaut sikre dig, at Kultunaut også har det med.

Hvis du endnu ikke har abonnement på KunMors, er det måske nu, du skal gøre som mange andre morsingboer og slå til på en af disse meget konkurrencedygtige priser:

Ingen resultater