Færdselsuheld på Mors: Kvinde overså holdende bil

Foto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: Mandag den 24. juni klokken 07:56 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Mors. Uheldet fandt sted på Næssundvej ved Kærvej, og involverede tre kvinder, alle bosiddende på Mors.

Uheldet skete, da en 34-årig kvinde holdt stille på Næssundvej i vestlig retning, klar til at svinge til venstre ad Kærvej. Bag hende kom en 37-årig kvinde kørende, men hun overså, at bilen foran holdt stille, og kørte derfor op bag i den 34-åriges bil.

Sammenstødet skubbede den 34-åriges bil over i den modsatte vognbane, hvor hun kolliderede med en 36-årig kvinde, der kom kørende i modsatte retning.

 

Materiel skade og tjek på sygehus

Politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted udtaler, at der opstod kraftig materiel skade på de biler, der kørte i vestlig retning ad Næssundvej. Der var dog kun let materiel skade på den modkørende bil, hvori den 36-årige kvinde befandt sig.

Alle involverede parter blev kørt til tjek på sygehuset, men der blev i følge politiet ikke fundet om nogen alvorlige personskader.

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Med glæde og lettelse er de første studenter sprunget ud på Mors
På Mors finder man hverken skovbrande, krig eller terror – Koldtvandsturisme er det nye sort
Indsatsleder efter sankhans: Forsigtighed og omtanke rådede på Mors

Ingen resultater