Simon Kollerup: Morsingboerne skal stemme lokalt for at blive hørt i Europa

100%
Annoncørbetalt indhold

De sidste fem år har Nordjylland, som den eneste region i Danmark, ikke været repræsenteret i Europa-Parlamentet. Det har skabt frustrationer blandt politikere, virksomheder og borgere, der føler, at deres stemme er blevet overhørt i de store beslutninger om Europas fremtid. Nu er tiden kommet til at ændre det.

Når Europa-Parlamentet træffer beslutninger om støtteordninger til infrastruktur, lokalt fritidsliv eller miljø eller fiskeripolitik, har Nordjylland ikke haft en repræsentant ved bordet. Men ved valget d. 9. juni får nordjyderne chancen for at vende skuden – hvis de stemmer personligt på en lokal kandidat.

En af de kandidater, der står stærkest i feltet, er Asser Mortensen fra Socialdemokratiet. For ham er der ingen tvivl om, at Nordjylland har brug for sin egen repræsentant i Europa-Parlamentet.

– Nordjylland har mange interesser, som ikke bliver varetaget lige nu. Det handler om den grønne omstilling, vores arbejdspladser, elforsyningen og vores fiskeri, siger Asser.

– Det er vigtigt for demokratiet, at man har en lokal EU-repræsentant, man kan gå til.

Asser skiller sig ud fra mange andre kandidater fordi, at han vil blive boende i Nordjylland, hvis han bliver valgt.

– Jeg synes, det er forkert, når medlemmer af Europa-Parlamentet flytter til Bruxelles med hele familien og først vender tilbage efter fem år, når de vil genvælges. Jeg vil blive boende i Nordjylland, så jeg kan bruge friugerne (red. de uger, hvor der ikke er møder) ude blandt folk. For mig bør et Europaparlamentsmedlem blive boende i sin valgkreds og betale sin skat herhjemme, ikke flytte væk fra dem, der har valgt dem.

Asser Mortensen, som flyttede til Nordjylland for 15 år siden, bor i dag i Aalborg med sin kone og to børn. Han har mange års erfaring med europæisk politik, og har de seneste to år været direktør for Elbilforeningen, hvor han har arbejdet målrettet for at fremme den grønne omstilling.

Det nordjyske folketingsmedlem Simon Kollerup bakker helhjertet op om Asser Mortensens kandidatur.

– Det er ikke kun vigtigt at få en repræsentant fra Nordjylland, men også at denne repræsentant er en del af en gruppe i parlamentet med reel indflydelse. Grupperne yderst til højre og yderst til venstre i Europa-Parlamentet har stort set ingen indflydelse, så en repræsentant fra disse grupper vil ikke kunne gøre en forskel for os. siger Simon.

Mange vælgere, der normalt stemmer på partier både til højre og venstre for Socialdemokratiet, overvejer i år at stemme på Asser Mortensen. Han ses som den bedste chance for at give Nordjylland og Mors en stærk stemme i EU.

Den 9. juni har Nordjylland en enestående mulighed for at bryde fem års stilhed og sikre, at deres interesser bliver varetaget i Europa.

 

Ingen resultater