Indbrud i Møntvaskeriet på havnen i Nykøbing

Foto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: Mandag den 15. april modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse. Der var begået et indbrud i Møntvaskeriet beliggende på havnen i Nykøbing.

Gerningspersonen/personerne opnåede adgang til møntvaskeriet ved at knuse et vindue ved siden af hoveddøren og efterfølgende låse døren op indefra. Indbrudstyven/tyvene gennemsøgte lokalerne og forsøgte at bryde pengeautomaten op.

– Det ser ikke ud som om, man har haft held med at bryde pengeautomaten op, så umiddelbart kan vi ikke konstatere, at der er noget, der er blevet stjålet, udtaler Henrik Skriver Jensen, politikommissær hos lokalpolitiet i Thisted. Han tilføjer, at gerningstidsrummet antages at være fra søndag kl. 15.00 til mandag morgen kl. 07.30, hvor indbruddet blev opdaget og anmeldt.

Politiet opfordrer eventuelle vidner eller personer med yderligere information til at kontakte politiet.

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

PODCAST: Testikelmassøren i Øster Jølby
Promille på 2,45: Bilen konfiskeret, kørekortet fradømt i 10 år – og endnu en fængselsdom
Æ Fywerløb: Færgefart, fællesskab og frisk luft

Ingen resultater