Politiet efterlyser flugtbilist

Modelfoto: Rigspolitiet

100%

VESTERBRO: Den 20. november 2023 klokken 16:30 blev lokalpolitiet kaldt ud til et mindre færdselsuheld på Mors – i krydset mellem Vesterbro og Jernbanevej i Nykøbing. 

En 62-årig mand fra Thisted, der kom kørende i en Hyundai i30, havde standset sin bil i krydset for at orientere sig, da en hvid folkevogn – formentligt en VW UP – påkørte Hyundaien bagfra. 

Bilisten i den hvide folkevogn, forlod stedet uden at give sig tilkende. Politikommissær, René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted, fortæller til KunMors: 

– Vi kalder det et “fuld flugt færdselsuheld” når en bilist flygter fra et gerningssted. Hvis der er nogen der har set noget, så vil vi gerne at de ringer 114. 

  

Signalement af flugtbil 

En hvid folkevogn – muligvis en VW UP. 

 

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:

Planerne om et feriehotel ved Ejerslev Havn
Efter fire år er renoveringen af Sallingsundbroen endelig færdig
Mogens til kamp mod stærekasserne på Mors: Derfor fører han sine fartbøder i Vestre Landsret

Ingen resultater