To politipatruljer kaldt til Zebra Bar

100%

NATTELIVET: Politiet måtte skride ind, da der natten til lørdag opstod ballade på Zebra Bar i Nykøbing.

Lokalpolitiet i Thisted fortæller, at man blev tilkaldt klokken 03.45 til det, der bliver beskrevet som “slagsmålslignende uorden”.

To patruljer endte med at foretage to anholdelser og sigtelser for overtrædelse af henholdsvis ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven.

I førstnævnte tilfælde har lokalpolitiet i Thisted ikke informationer om den anholdte, da anholdelsen blev foretaget af politiet i Skive. I tilfældet med sigtelsen efter restaurationsloven var der tale om en 24-årig mand fra Vils-området.

Politiet oplyser, at han nu har et forbud imod at vise sig på Zebra Bar.

POPULÆRE ARTIKLER LIGE NU:
Nu bliver der pakket sammen i Morsø Bryghus
Fører af kabinescooter mistænkt for spirituskørsel
Nu kan Nawal fortælle om sine barske hemmeligheder

Ingen resultater