Undgik to rådyr men ikke et træ
![](https://kunmors.dk/wp-content/uploads/2022/04/bilbrand-1024x682.jpg)
Efter uheldet brød bilen i brand. Foto: Falck Morsø
26. april 2022 9:11
Efter uheldet brød bilen i brand. Foto: Falck Morsø
NYKØBING: Det kunne være gået meget værre for en 48-årig mand fra Hobro, der mandag aften kørte galt på Mors.
Det skete klokken 22.11, da han kom kørende i bil ad Teglværksvej ved Sundby. Her undveg han i første omgang et rådyr, og det samme gjorde han ved nummer to. Men manøvren kostede herredømmet over bilen, som endte i et træ og kort efter brød i brand.
”Han slap uden skader”, fortæller politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi om bilens chauffør.
Bilbranden blev slukket af brandberedskabet på Mors, der var afsted med en slukningsenhed fra stationen i Nykøbing. Den fik forhindret, at branden bredte sig til skov.
Vær sikker på, at du får alle artikler på KunMors. Tilmeld dig den gratis KunMors-avisen nederst på siden.
Ingen resultater