Annoncer:

Toyota Sportsvan i sammenstød med 17-årig knallertkører

Modelfoto: Kim Matthäi Leland

100%

POLITI: Fredag den 9. juni 2023 klokken 15:16 modtog lokalpolitiet i Thisted et opkald om et trafikuheld ved Fårtofts Plads i krydset med Nygade i Nykøbing. 

En Toyota Sportsvan kom kørende ad Nygade, og skulle svinge til højre. Den 66-årig kvinde, der sad bag rettet i Toyotaen, overså tilsyneladende en 17- årig kvinde, der også kom kørende ad Nygade men på knallert. 

 

De to trafikanter stødte sammen, og måtte begge til tjek på Thisted Sygehus, men i følge politiets oplysninger skete der umiddelbart ingen personskader i forbindelse med uheldet. 

Den 66-årige kvinde i bilen kommer fra Erslev-området. Den 17-årige knallertkører kommer fra Tødsø-området. 

Politiet ser nærmere på sagen i løbet af ugen, og undersøger, om der kan være tale om et vigepligtsuheld. 

FAKTA:

Det er vigtigt at overholde ubetinget vigepligt, da det sikrer trafiksikkerheden for alle på vejen. Politiet kan give dig en bøde på 2.000,- for ikke at overholde ubetinget vigepligt; og hvis din overtrædelse forårsager et uheld, kan du forvente en betinget frakendelse af kørekortet.
(Kilde: sikkertrafik)

Ingen resultater