Annoncer:

Sigtet for vejvrede mod 74-årig morsingbo

Modelfoto: Rigspolitiet

100%

NYKØBING: En anmeldelse om en vred mands overfald på en ældre cyklist midt i marts er nu dukket op hos politiet, som har sigtet en 54-årig mand fra Trekantsområdet.

Om eftermiddagen 18. marts cyklede en 74-årig mand på Vesterbro i Nykøbing og ramte ved et uheld sidespejlet på en hvid VW, uden at det dog gik i stykker.

I det næste lyskryds sprang føreren ud af bilen ud og slog på den 74-årige og skældte ham ud for ikke at cykle ordentligt.

Et vidne kom dog til og fik den vrede mand talt ned, fik navn og data på bilisten og ringede til politiet.

Ifølge politikommissær Jørgen Jensen blev sagen ved en fejl placeret et helt forkert sted, og er først nu kommet til veje hos lokalpolitiet i Thisted

Den skal nu vurderes for et eventuelt retsligt efterspil.

Denne artikel er gratis for alle. Ønsker du fuld adgang til alt på KunMors, kan du få det her helt ned til en pris, der svarer til 49 kroner om måneden.

Ingen resultater