Morsingboer på tyvetogter i Thy

Foto: Rigspolitiet

100%

VILSUND: Overvågningskameraer viste sig at være en god investering for Kirkens Korshærs genbrugsbutik lidt vest for Vilsund.

Ifølge Thisted Politi viste optagelserne, at der 23. maj samt 6. og 11. juni havde været uønsket besøg i butikken, hvor en trio fra Mors stjal diverse varer i form af kasser med bestik og lignende.

De tre er nu blevet identificeret og har haft besøg af politiet, som har sigtet dem for tyveri.

Den ene er en 55-årig mand fra Mors, mens de to andre er en mand på 30 år og hans samlever, som er en kvinde på 29 år.

Den 55-årige og den unge mand stjal varer 23. maj, alle tre var til stede ved tyverierne 6. juni mens den 55-årige var alene om det 11. juni.

Køb abonnement på KunMors

Denne artikel er gratis. Det koster ikke ret meget mere at få adgang til alt indhold på øens eget medie. For hvad der svarer til prisen på et glas mælk om dagen får du daglige nyheder og andre artikler om og for Mors – alle ugens dage året rundt.

Vælg dit abonnement her.

Ingen resultater