MORS/THY: To morsingboer er kommet ud af weekenden med to vidt forskellige møder med ordensmagten efter besøg i Thy.
Natten til søndag fik en 30-årig mand fra Nykøbing en sigtelse med sig fra en tur i Thisted. Klokken 02.27 blev han antastet af politiet, mens han stod og tissede på åben gade.
Senere samme dag blev en 32-årig mand standset i en bil i den nordlige del af Thy. Han var påvirket af euforiserende stoffer.

Indbrud i ferietomt hus
NYKØBING: Søndag formiddag blev der anmeldt et indbrud i en villa på Fruevej i Nykøbing, hvor der på et tidspunkt inden var blevet knust en rude i en bagdør.
Ifølge politiet er beboeren på ferie, men andre havde opdaget den ødelagte dør.
Den eller de ukendte har været rundt i hele huset, men det er endnu uvist, hvad der er stjålet.

Har du tænkt over, hvor mange gange om måneden du køber noget til 49 kroner? For så lidt kan du læse ALLE artikler på et medie, der kun handler om Mors. Du kan købe dit abonnement her.