Køer fik spærret Vilsundbroen

Vilsundbroen. Foto: David Højmark

100%

VILSUND: Det lokale politi måtte tilbringe en del af natten til torsdag på jagt efter køer.

En flok på omkring 11 var nemlig sluppet ud af deres indhegning i nærheden af Vilsundbroen, og de besluttede sig tilsyneladende at tage på travetur.

“En flok gik over broen ved Mors, og en mindre flok gik ad Skyumvej mod syd,” fortæller Jørgen Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted om opgaven, der midt på natten førte til lukning af Vilsundbroen, mens køerne var på den.

“Der stod en ambulance i den ene ende og en lastbil i den anden. Så var de jo der imellem, og så kom ejeren og hentede dem,” siger Jørgen Jensen.

Et par af de øvrige køer blev indfanget i en have, men meldingen fra politiet lyder, at det hele forløb stille og roligt – og at alle køer er hjemme igen.

Husk at tilmelde dig vores daglige nyhedsbrev. Så får du KunMors som en lokal avis i din mailboks – med det seneste døgns nyheder hver dag lige efter klokken 17. Du kan tilmelde dig nederst på siden.

Ingen resultater