Hvad ønsker børnene sig allermest til jul?

Jasmin, Louise, Julie og Victoria glæder sig til jul af en og samme grund.

Af: David Højmark

2. december 2022 17:35

SEJERSLEV: – Må jeg gerne få lidt ler?

Spørgsmålene torsdag eftermiddag fra store og små elever på Naturfriskolen Nordmors handler ikke om matematik eller geografi. De handler om jul. Om hjælp med den juledekoration, man sammen med mormor eller en anden voksen fra familien er i gang med, mens hele skolen signalerer, at vi er trådt ind i december.

Det er dagen for åbning af første låge i julekalenderen. Dagen for første afsnit af den, man ser på tv. Og for julecafé, juleværksted – og mest af alt bare julestemning på åben skoledag for børn og deres familier.

KunMors er på besøg. Blandt andet for at få nogle af eleverne i snak om, hvad de glæder sig mest til ved julen. Det må naturligvis være gaverne, lyder forventningen.

Men det er inden mødet med Jasmin, Victoria, Julie og Louise. Fire piger i 6. og 7, klasse og dermed fire børn i alderen, hvor tøj, mærkevarer og hittende forbrugsmønstre næppe kan undgå at præge ønskesedlen til juleaftens mange gaver.

For det er vel netop dem, de glæder sig mest til lige nu?

– Jeg glæder mig til at hygge med familien!

Det er Jasmin, der svarer først. Hun er slet ikke i tvivl om, det gode ved julen. Det handler ikke om gaverne, det handler om familien. Og det samme gælder for de tre andre.

– Jeg glæder mig til at spille alle mulige ting, siger Victoria og fryder sig ved tanken om alt den tid, der bliver med resten af familien i dagene omkring juleaften.

Julie supplerer:

– Og man kan bo i shelter med familien og hygge sig, siger hun – inden Louise opsummerer, at det for hende er alt det, de andre har fremhævet.

Hvis man går dem på klingen, kan man godt få dem til at sige, at de også glæder sig til gaverne. Men det er kun en lille del af det, forklarer de nærmest i kor og afliver på den måde alle fordomme om forbrugsivrige børn.

Skælder ikke ud over fejl

Det skinner også igennem i det store rum med juleproduktion. Her samles tre generationer i en stemning af jul – lige fra duften af æbleskiver og pebernødder, til gløgg og saftevand, ler og gran, papirklip og andre sysler.

Og så er der naturligvis også musik.Den bliver leveret af at ganske nybagt band, som Jasmin, Victoria, Julie og Louise også er en del af.

Derfor lyder Wham-klassikeren “Last Christmas” ud i salen. Og det er med Jens Peter Knudsen som musiklærer for en flok elever, der er klar med fine karakterer for undervisningen.

– Når vi spørger om hjælp, kommer han og hjælper os en efter en, fremhæver Jasmin, mens de andre roser deres lærer for at gøre musikundervisningen sjov – og i øvrigt ikke skælde ud, når man laver fejl.

Og det med fejl fornærmer man nok hverken lærer, elever eller deres familie, når man noterer sig, at de også er med i fremførelsen af “Mary’s Boychild”. Men med den positive julehat på konkluderer skoleleder Kirsten Ringgaard, da hun roser Wham-bandet og siger:

– Det er helt vildt, hvad I kan, når I ikke har øvet jer. Det bliver spændende at høre, hvad I kan, når I har øvet jer!

Skal ikke sigte efter kvikkøen

Det første, man møder, når man i december træder ind af fordøren hos Naturfriskolen Nordmors, er naturligvis et stort juletræ. Det er så højt, at toppen er blevet skåret af, så der lige nøjagtig også er plads til julestjernen.

Gulvet er så stort, at der er plads til leg i tempo så højt, at skolelederen må minde et par af de små elever om, at det nok er bedst at gemme det til en dag med lidt færre gæster på besøg.

Til en dag, hvor de 37 elever og deres lærere i ro mag kan snakke om julens prioriteter og det gaveræs, der så åbenbart slet ikke er så nødvendigt at lade sig smitte af.

Kirsten Ringgaard glæder sig, da KunMors fortæller, at de fire piger fra 6. og 7. klasse mest af alt ønsker sig noget andet.

– Det fortæller mig, at noget virker, siger hun og tilføjer, at skolen også har haft fokus på, at man “ikke skal sigte efter at stå i kvikkøen” – og at tanken synes at have slået rod hos eleverne.

– Det, som de her børn ønsker, er, at vi er meget mere sammen med dem. Forældrene er også på vej, men det er ikke nemt, siger hun og anerkender konkurrencen om børns opmærksomhed.

Den kommer fra YouTube. Fra sociale medier. De mange tv-kanaler. Og i det hele taget fra skærme og platforme af overfladisk natur.

– Man skal stå tidligt op, hvis man som forælder vil vinde opmærksomheden. Men jeg tror, vi er på vej, og jeg tror, at vores skoleform er med til det, siger hun og uddyber:

– Vi er en gammeldags skole, der insisterer på, at man skal opfører sig ordentligt. Og så skal man være en flok, siger Kirsten Ringgaard.

Mange afbrydelser

Det med at være en flok har skolens elever ingen problemer med. Små leger med store, som hjælper endnu mindre i skoene eller overfrakke, når de skal hjem.

Og fællesskabet med elever, der lige er begyndt i skolen og andre, der snart skal videre derfra, sørger for, at det store juletræ lidt efter lidt også får pynt fra eftermiddagens store produktion på sine grene.

Det er mens et sandt at sige vanskeligt interview hakker afsted. Igen og igen afbrydes samtalen med skolelederen af en elev, der vil sige farvel og tak for i dag. Eller en, som er ked af det ude i skolegården. Eller en som bare vil have et kram.

Ja, selv musiklæreren Jens Peter kommer forbi og viser, at også en ørering kan være et stykke julepynt. Og som han siger om skolens elever – med det store juletræ som en trods alt større konkurrent:

– De må gerne danse rundt om mig!