Indbrud i flere campingvogne hos Jesperhus: To mænd anholdt

100%

LEGIND: Mandag morgen blev travl for politiet, da der klokken 01.37 indløb anmeldelse af indbrud i campingvogne og fortelte på campingpladsen ved Jesperhus.

Kort efter snusede en politihund sig frem til en 46-årig mand fra Aars, som forsøgte at skjule sig på pladsen, mens en anden stak af i bil.

Men det hjalp ikke, så han blev anholdt klokken 03.00, og denne 45-årige mand, som også er fra Aars, fik derved også en sigtelse for at køre bil i spirituspåvirket tilstand.

Begge mænd er stadig anholdt mandag formiddag, og politiets jurister skal nu vurdere nærmere, om de to mænd skal stilles for en dommer.

I første omgang har politiet kunnet konstatere, at mændene har været ind i flere af campingvognene og forteltene for at stjæle blandt andet gasflasker.

Ingen resultater